Styrket salg og service

 

Vi har mandet op i både salgsstyrken og service-temaet, og vi er glade for at byde velkommen til Peter og Martin.

 

Peter Haunsoe web

 

Peter Haunsø
47 år, er ansat pr. 1. december 2016 som salgsingeniør og får Sjælland som sit område, hvor han afløser Brian Thorvig.

Peter har bl.a. erfaring som salgsingeniør og konsulent fra Verdo, Schneider Electric, Würth og Dong, hvor han har arbejdet med de samme målgrupper, som han nu får ansvaret for at betjene med SafeLights forretningsområder.

 

Martin Stauning

Martin Stauning
41 år, er ansat pr. 1. november 2016 som servicetekniker. Martin er allerede godt i gang med at betjene og servicere vores kunders anlæg på hele Sjælland.

Martin indgår naturligt i vores landsdækkende service-team og dukker således også op på fynske og jyske installationsadresser.

Martin er Elektriker med stort E, og han har erfaring fra bl.a. Carlsro El, og JP Elanlæg. Og måske er Martin den første medarbejder i SafeLight a/s, der har Niels Brock på sit CV.

December 2016


 

SafeLight leder Metallica og alle andre

 

royal arena metallica500px
Danmarks nye superarena i international klasse, ROYAL ARENA, i København har sat sit helt eget niveau for, hvordan en åbningsfest skal skrues sammen.


ROYAL ARENA slår dørene op for publikum den 3.+ 5.+7.+9. februar, hvor Metallica spiller udsolgte koncerter alle dage, og dermed kan vi vist godt erklære superarenaen for åben. Dizzy Mizz Lizzy og D.A.D. følger trop nogle dage senere – også udsolgt, hvis du skulle være i tvivl.


Royal Arena, der ligger tæt på Ørestads Metrostation og indkøbscenteret Fields, har været undervejs i snart seks år, og det har ikke skortet på historier i medierne om fejl og forsinkelser. Men arenaen bliver klar til åbningsfesten med Metallica i februar, og i SafeLight har vi fra starten sikret, at vores del af aftalerne omkring levering af flugtvejs- og panikbelysning – med alt hvad dertil hører af centralstyring mm, er blevet overholdt til punkt og prikke.


Det har i vid udstrækning handlet om specialdesignet sikkerhedsbelysning, som ikke lå i vores standardsortiment. Efter flere tilløb blev løsningen fundet og produktionen igangsat. Sidste leverance ud af mange blev effektueret for nyligt.


Skulle der opstå en kritisk situation i ROYAL ARENA, så er det SafeLights løsninger, der viser vejen til hurtig, sikker og forsvarlig evakuering for både publikum, ansatte og ikke mindst Metallica og alle store navne, der i fremtiden vil komme og skabe store events for både et dansk og et internationalt publikum.


Gik du glip af vores nyhedsbrev fra august 2015 om projekt ROYAL ARENA, kan du læse det her http://www.safelight.dk/aktuelt/copenhagen-arena.html

 

Du kan følge nedtællingen til åbningstidspunktet af ROYAL ARENA lige her: http://royalarena.dk/

December 2016


 

Godkendt til fisk

 makrel

Med en knapt to måneder gammel DBI-godkendelse i lommen har vi netop været med til en 3. parts inspektion af et ganske stort mekanisk ABV-anlæg, der er installeret hos Sæby Fiskeindustri A/S.

Anlægget blev meldt 100% godkendt og fejlfrit - uden en eneste anmærkning. Vores tekniske chef, Rico Jørgensen, fortæller, at det iflg. inspektionschefen på stedet skulle være lidt en sjældenhed på så stort et anlæg.

Nu blev Rom som bekendt ikke bygget på én dag! Og et projekt som det aktuelle meget store ABV-anlæg hos Sæby Fiskeindustri A/S har da også en lang historik – omkring halvandet år – fra tilbud til rådgivning, projektering, levering og senest inspektion.

Den påkrævede 3. parts inspektion var kronen på værket, og for projekt-teamet hos SafeLight a/s, Nils Andersen og Tommy Bisgaard, har det været en spændende proces.
- Ganske vist med et par mindre bump på vejen, hvilket vi heldigvis lærer af og bliver stærkere af, siger de to samstemmende. De ser begge frem til at kaste kræfterne i lignende projekter i fremtiden sammen med el-installatører rundt i landet, hvor der er brug for at samarbejde med en DBI-godkendt leverandør.

Ud over mekanisk brandventilation har SafeLight a/s også DBI-godkendelse til termisk brandventilation og talevarslingsanlæg:

   Godkendelse nr. 024.040 - Talevarsling
   Godkendelse nr. 027M.010 - Mekanisk brandventilation
   Godkendese nr. 027T.027 - Termisk brandventilation

Kontakt os for at komme i gang med dit næste projekt. Vi har dygtige folk i hele landet.

August 2016


ABV til Sæby Fiskeindustri

ABV tavle Saeby Fiskeindustri250px

 

Tungen skal holdes lige i munden, når tavlerne bliver så store, at de næsten ikke kan læsses med normalt udstyr.

Over 2 meter høj og tæt på 3 meter lang er dimensionerne på ABV-tavlen til Sæby Fiskeindustri, og det var med sved på panden, vi for nyligt læssede den for at sende den af sted til det nordjyske.

Tavlen nåede heldigvis sikkert frem, og den skal idriftsættes inden længe.

Den skal bl.a. sikre, at ventilationsmotorerne startes op trinvist, så startstrømmen ikke lægger netspændingen ned.


Tavlen er bygget efter DBI Retningslinie 027, og den er forberedt til frekvensregulering af erstatningsluften, ligesom den er forberedt til signaludveksling med ABA-anlægget.

Salgsingeniør Nils Andersen har fået sig en oplevelse ifm. dette projekt. Han imponeres over, hvordan en eneste fiskeart kan fylde så stort et fabriksanlæg. Sæby Fiskeindustri bearbejder nemlig udelukkende makrel. Og kun Scomber Scombrus for at være helt præcis.

Fisken landes på Vestkysten i efterårsmånederne, hvor makrellen er fed og god, og så transporteres fisken på lastbiler, der ligger i pendulfart mellem havnene og fabrikken i Sæby, hvor de frosne fisk lagres fra gulv til loft. Og det bliver til rigtig mange tons makrel. Som i rigtig, rigtig mange tons.

Nils Andersen har leveret løsningen i Sæby sammen med projektleder Tommy Bisgaard.

NA TB

 

 

 

 

 

 

 Juni 2016


 

 

 

 

DBI-godkendt

 rico joergensen185px

DBI har i juni 2016 godkendt SafeLight a/s inden for henholdsvis varslingsanlæg og brandventilationsanlæg - termisk og mekanisk.

Teknisk chef, Rico Jørgensen, har en række personlige certificeringer, som ligger til grund for, at SafeLight a/s nu er DBI-godkendt til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg inden for fagområderne AVA og ABV.

 

Godkendelse nr. 024.040

Godkendelse nr. 027T.027

Godkendelse nr. 027M.010

 

Vi tilbyder rådgivning i alle faser fra projektering til levering og idriftsættelse, og vi udfører naturligvis også den lovpligtige kontrol samt servicering og vedligeholdelse.

Skal du i gang med et projekt, så lad os se på det sammen.

Certifikater250px

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juni 2016


Hvis dit ABV-anlæg var en bil

Upluk closeup250px

 

Du sender bilen til service – enten fordi den har passeret en tidsgrænse eller en kilometergrænse. Efter service på bilværkstedet kører du trygt videre i visheden om, at bilen er i orden og fungerer sikkert.

Passer du lige så godt på dit ABV-anlæg?

For os er det selvfølgelig af stor betydning at være den foretrukne partner til levering af ABV-anlæg og relaterede løsninger. Men det er af lige så stor betydning for os at vide, at der bliver passet godt på de løsninger og anlæg vi leverer, så de kan passe godt på mennesker, på værdier og bygning i den pågældende bygnings levetid.

Enhver der ejer et ABV-anlæg eller er udpeget som ansvarlig for anlægget skal sikre, at anlægget til hver en tid er funktionsdygtigt – vedligeholdt og efterprøvet efter forskrifterne. Det gælder f.eks. opluk af ovenlysvinduer/spjæld og åbninger for erstatningsluft. Både så flugtvejene kan opretholdes, værdierne skånes og bygningen/konstruktionerne beskyttes mod overtænding og endelig, at beredskabet kan udføre deres arbejde hurtigt og sikkert.

Worst case scenario

Hvis du er tryg ved dit ABV-anlæg og sover roligt om natten, så er det sikkert fordi du har en serviceaftale, der sikrer, at anlæggets funktioner afprøves og vedligeholdes efter forskrifterne.


Men selv under et serviceeftersyn kan man få koldsved på panden. Kan du forestille dig, at teknikeren konstaterer, at en eller flere motorer ikke åbner vinduerne i taget? Eller omvendt, at de åbner men ikke lukker igen. En voldsom regnbyge ville i sådan et tilfælde have store konsekvenser, hvis det f.eks. fandt sted i Operaen, et universitetshospital, et konference- eller butikscenter eller en detailforretning. Eller i din virksomhed.

Det kunne også være, at porte og vinduer for tilluft ikke virker - eller er blokerede. Det, sammen med al teknikken i kontrol- og betjeningspaneler, er blandt andet nogle af de punkter, vi nøje gennemgår under et serviceeftersyn.

Komfort

Er komfortventilation en del af din brandventilation, vil servicering af dette naturligvis være en del af aftalen.

Du er velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan finde en serviceaftale, der passer til dit ABV-anlæg.

Ring til os på 63 41 77 86.


Du kan også finde information i DBI Retningslinje 027, 2. udgave, der handler om projektering, installation og vedligeholdelse af Brandventilationsanlæg. Oplysninger om vedligehold findes i afsnit 9.

Maj 2016


Når lyset går i sort

 

Langt størsteparten af de armaturer, der anvendes til løsninger af sikkerhedsbelysning, er standardarmaturer - for det meste i enten hvid plast eller rustfrit stål.

Ind i mellem er der bygninger, hvor standardarmaturer bare ikke passer ikke ind, eller der kan være  behov for - eller et ønske om noget, der slet ikke findes. Så må der findes specialløsninger, og den slags udfordringer er en naturlig del af vores hverdag.


I den nye store Copenhagen Arena, som er 1496 sort250pxunder opførelse, er det et ønske, at panikbelysning og flugtvejs- belysning er monteret indbygget i specialbokse - sorte vel at mærke.

Til brug herfor har vi udviklet en boks til hhv. panikarmaturet SL-1496 og flugtvejsarmaturet SL-SNP1016.

Begge bokstyper er fremstillet i mange hundrede styk - i alt tæt på 2.000 stk. og alle bliver leveret sortlakerede.

Selve reflektoren (dækpladen) på LED lampen SL-1496 er også blevet sortlakeret (se foto), så alt er sort - altså lige på nær de grønne/hvide skilte med mand og pil på flugtvejsarmaturerne.



Da kulturbuset Krudttønden på Østerbro i VRD sort250px
København for nyligt skulle skifte flugtvejsarmaturer, faldt valget på det populære VRD-armatur.

Heller ikke her var den hvide standardfarve den rigtige løsning, så VRD husene blev sendt til lakering og blev efterfølgende leveret i sort.

 

 

 

Bestseller sort250px

Modekoncernen Bestseller har bygget et spektakulært hovedkvarter på Århus Havn.

Ét enkelt sted i bygningen var der behov for et specielt flugtvejsarmatur.

Udover at forsyningen skulle gå gennem wirerne, skulle farven være helt særlig.

Løsningen blev et SL-SNP1520 armatur i Dark Grey (RAL 7015).

 

 

 

Korsbæk VRD250px

 

Nu behøver det jo ikke at være sort, fordi det er specialløsninger! Der kan være mange andre behov.

I Korsbæk på Bakken ville det naturligvis være utænkeligt at opsætte hvid plast eller stål, hvis flugtvejsbelysningen skulle virke autentisk.

Specialløsningen blev VRD-armaturer, som - med en gang lak - fik et messingagtigt udtryk og dermed kom til at virke tidssvarende til Matador-verden.

Indmaden og styringen er naturligvis up-to-date teknologi.

 

Farvevifte 1493 250px

 

Kom glad med dine ønsker til specielle løsninger, så vi kan finde måden at levere et resultat, der lever op til dine forventninger.

 

 

Vi kan alle farver! 

 

 

Kontakt os på tlf. 63 41 77 86

 

Maj 2016


Biblioteket lukker om 15 minutter

 

(10 minutter senere:) Biblioteket lukker om få minutter.


Alt for mange medarbejdere på biblioteker, udstillinger, museer, i svømmehaller og supermarkeder og mange andre steder kender følelsen af at stå og klare stemmen, inden dagens lukkebesked skal gennem mikrofonen og ud i højttalerne til fyraften.


Der er slet ingen grund til at pålægge medarbejderne det ansvar, det er, både at få beskeden sendt klart og tydeligt ud og samtidig huske at få det gjort hver eneste dag på de rigtige tidspunkter, så publikum og kunder kan forlade stedet i ro og mag inden lukketid.

Bibliotek


Løsningen er et udkaldsanlæg, der sørger for, at varslingen om stedets lukning kører både præcist og automatisk uden at involvere personer. Dette er en ideel løsning til f.eks. personalefri biblioteker, som der kommer flere og flere af.


SafeLight a/s tilbyder en simpel løsning, der sammen med det nødvendig antal højttalere består af en central beskedbank/afspiller fra Bosch Plena-serien. Afspilleren kan lagre og styre op til 12 forskellige beskeder, som nemt overføres fra en PC. Beskedfilerne anvendes i WAV-format.


Hør eksempel på indtalt besked om lukketid.

 

Vi anbefaler altid, at der anvendes studieindtalte beskeder for at sikre høj kvalitet og forståelighed af sprog og besked. Det er sjældent, vi leverer løsninger, hvor kunden selv indtaler sine beskeder.

 

Udkaldsanlæg i kombination med talevarslingsanlæg

 

Hvis der i forvejen er krav til talevarslingsanlæg i bygningen, kan udkalds-løsningen nemt kobles til et sådan varslingsanlæg og anvendes via stedets højttalere. Vi tilbyder løsninger af vidt forskellige anlæg og størrelser, afhængig af bygningens omfang og anvendelseskategori.


I alle tilfælde tilbyder vi professionel rådgivning og naturligvis en serviceaftale, hvis det ønskes. Kontakt os på tlf. 63 41 77 86.


Røggardiner og brandgardiner

 

Rådgivning til projektering af røggardiner og brandgardiner

 

Røggardiner og brandgardiner er den slags gardiner, vi helst ikke vil se. For når de er synlige, betyder det, at der er opstået en kritisk situation i form af brand eller røgudvikling, som gardinerne skal skærme af for.

Røgen er det mest farlige ved en brand, fordi den spreder sig lydløst og hurtigt og den nedsætter sigtbarheden - og dermed muligheden for at vi kan orientere os. Nogle få indåndinger kan betyde dødelig udgang. Derfor skal brandrøg afskærmes hurtigt og effektivt i en bygning.

 

Usynlig sikkerhed i indkøbscenter.
Røggardin æstetisk integreret
sektionsvis i
bygningen.

  Gardinet aktiveres via ABA-anlæg.
  Det hindrer spredning af røg og
  brandgasser.
Oldenburg butikscenter2lille Oldenburg butikscenter lille

 


Røggardiner og brandgardiner er nutidens løsning for røg- og brandbeskyttelse, der sikrer hurtig evakuering for mennesker og dyr samtidig med, at brandberedskabet kan udføre slukningsarbejdet under sikre forhold.

• Afskærmer flugtveje og opretholder mulighed for passage
• Kompakt og let konstruktion
• Integreres diskret i bygningens linjer
• Nem installation og et minimum af vedligeholdelse


Gardinsystemer er det moderne alternativ til konventionelle systemer som branddøre, -porte og -vinduer. Med røg- og brandgardiner kan åbninger i en bygning holdes passable og derved skabe optimal beskyttelse i en kritisk situation.


I mange tilfælde kan gardinsystemer integreres diskret, og den kompakte konstruktion giver mulighed for at etablere denne sikkerhedsløsning i stort set alle bygningstyper og indretninger. En enkel teknologi, glasfibermaterialer af høj kvalitet og en solid forarbejdning giver løsninger, som både er nemme at montere, og som kræver et minimum af vedligeholdelse.


Eksempler på anvendelsessteder:

• Lufthavne, metrostationer og indkøbscentre
• Offentlige bygninger, plejehjem og skoler
• Sportshaller og institutioner
• Industribygninger og lagerhaller

 

Røggardiner


Røgafskærmning i form af røggardiner er en effektiv del af en moderne brandbeskyttelsesløsning.


Ved en brand er det oftest røgen, der fører til dødelig udgang for mennesker og dyr. Røg spreder sig hurtigt og lydløst, og nogle få indåndinger kan være livstruende. Tillige vil røg altid nedsætte sigtbarheden meget hurtigt, hvorved de fleste vil miste muligheden for at orientere sig om, hvor nærmeste flugtvej er.


Røggardiner forhindrer spredning af røg og brandgasser, og flugtvejene kan holdes røgfrie og passable. Røggardinet kontrollerer og begrænser røgen til den sektion, hvor røgen er opstået, og den kan derfra ledes op mod den ventilation, der er etablereret, så den ødelæggende og skadelige røg ikke breder sig til andre sektioner eller områder i bygningen.


Statiske røggardiner er et fornuftigt, økonomisk alternativ til f.eks. påbygning af gips-adskillelser under loftet. Det statiske røggardin er nemt at projektere og installere, især når der skal tages hensyn til ventilationskanaler, kabelbakker og andre udfordringer under loftet. Denne løsning anvendes typisk i bygninger som produktionshaller, lagerhaller, sportshaller o.lign, hvor der i perioder kun er få eller ingen mennesker til stede.


Dynamiske røggardiner er den rigtige løsning til komplekse bygningstyper med mange etager, mange åbninger, trappetårne, rulletrapper mm. De afskærmer effektivt omkringliggende områder og etager, så sigtbarheden opretholdes og flugtvejene kan bruges til sikker evakuering. Statiske røggardiner aktiveres via ABA-anlæg.

 

SafeLight a/s tilbyder røggardiner, som er:

• Godkendt iht. DIN EN 12101-1
• Brandmodstand op til 600oC over mindst 120 minutter iht. DIN EN 12101-1
• Har bestået 1.000 cyklus holdbarhedstest
• Stoffets røgtæthed er godkendt iht. DIN EN 1634-3
• Godkendt som ikke-brandbart iht. DIN 4102-1, A2

 

Brandgardiner


Brandgardiner er et ideelt alternativ til branddøre, -porte og -vinduer, når det drejer sig om at forhindre flammerne i at brede sig i tilfælde af brand i en bygning, hvor flugt- og redningsvejene skal sikres. Mens branddøre er både dyre og svære at integrere pænt i en bygning, er brandgardiner en kompakt, let, diskret og funktionel løsning, som kan tilpasses og installeres så de stort set er usynlige.


Brandgardiner anvendes i bygninger med stor persontrafik, såsom indkøbscentre, parkeringskældre, kontorbygninger og offentlige bygninger. Med brandgardiner kan der etableres brandsektioner og derved forhindre brandspredning – og naturligvis også røgspredning, idet brandgardinet også er røgtæt.


Passagen i flugtvejene opretholdes gennem driftssikker fysisk afskærmning af branden, og brandgardinet fungerer endvidere som isolering mod varmestråler fra flammerne.

 

HUSK:

Alle løsninger inden for røg- og brandgardiner er individuelle, kundetilpassede løsninger. Kontakt SafeLight a/s på tlf. 63 41 77 86 og få råd og vejledning til dit projekt.

 


Byens bedste beliggenhed

Fjordstjernen holbaek250px

Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter

På vel nok Holbæks bedste beliggenhed – lige midt på havnen, er Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter så småt ved at gøre klar til åbning og ibrugtagning i januar 2016.

Der er ikke tale om et almindeligt plejecenter i gængs forstand, for det rummer også boliger og faciliteter for yngre med forskellige grader af funktionsnedsættelse. Det er en af grundene til, at stedet er indrettet med fantastiske torve og fællesarealer ude og inde, fitness- og wellness-faciliteter, spabade og sauna, rum til mental og fysisk træning og ergoterapi. Og minsandten også frisør i kælderen og golfbane udenfor. Det hele er bygget oven på en delvist nedgravet parkeringskælder.

Når det kommer til sikkerhedsbelysning findes der ingen standardløsninger – heller ikke til et byggeri som Fjordstjernen, der ellers er til at overskue. Der er altid særlige hensyn at tage, især når der som her findes mange typer lokaler og aktivitetsrum fordelt på flere etager og i to bygninger.

Sikkerhedsbelysningen er opdelt pr. etage med en strømkredsovervåget løsning, der er koblet op på en central enhed i teknikrummet. Herfra kan de driftsansvarlige medarbejdere holde øje med systemet, og strømkredsopdelingen gør det nemt for medarbejderne at lokalisere et evt. problem, hvis det opstår.


Projekt-teamet hos SafeLight a/s består af direktør Jan Hyldgaard og projektleder Kenneth Meinecke.

 

December 2015


 

Paviro på menuen

Paviro 400px

Med det nye, unikke Paviro system fra Bosch i sortimentet tilbyder vi løsninger til et meget bredt segment inden for højttaler- og EN54-certificerede talevarslinganlæg.


Paviro imødekommer meget høje krav til et evakueringssystem, takket være høj driftssikkerhed og ikke mindst en lydkvalitet på best-in-class niveau.


Systemet er modulært og derfor velegnet til alle typer bygninger – lige fra kontorbygninger, hoteller, institutioner, butikscentre til f.eks. regionale lufthavne.

Med fire-kanals matrixarkitektur kan Paviro distribuere op til fire lydsignaler samtidigt til forskellige højttaler-zoner. Meddelelser i en enkelt zone afbryder f.eks. ikke musik i de øvrige zoner.

Se det elegante Paviro-system i vores webshop.


December 2015


 

SafeLight får bank i Ørestaden

 

Ny kæmpeordre på sikkerhedsbelysning er landet hos SafeLight a/s.

Der er tale om endnu et markant byggeri i Ørestaden, og i dette tilfælde er det Nordea Bank Danmarks nye domicil på ikke mindre end 60.000 m2. MT Højgaard er hovedentreprenør på byggeriet, der skal stå færdigt i slutningen af 2016.Nordea Hennin Larsen250px


Ørestaden er et af flere store vækstområder i Storkøbenhavn, og dermed har Nordea valgt en beliggenhed, der er perfekt i forhold til infrastruktur med Metro station, motorvejsnet, tæt på broen til Sverige og stadig tæt på hjertet af København. Kort sagt rigtig gode adgangsbetingelser for de mange medarbejdere, der hver dag skal til og fra dette store nye kontorkompleks.


- I projekter af denne størrelse er dialogen som regel langvarig – her taler vi ofte om år, og det interessante er at observere, hvordan løsningerne og funktionerne udvikles undervejs, hvor vi bistår med projekteringsassistance og rådgivning, siger Poul-Erik Andersen, Key Account Manager hos SafeLight a/s.


Han fortsætter: - Set i det store, overordnede perspektiv er sikkerhedsbelysningsanlægget en mindre brik, men når det er sagt, vil jeg også gerne slå fast, at det er både spændende, krævende og aldrig kedeligt at arbejde med løsninger, der skal være med til at redde menneskeliv, og som rent faktisk skal godkendes af øverste brandmyndighed. Og nu er vi selvfølgelig stolte af at skulle levere det samlede store sikkerhedsbelysningsanlæg.


Der er tale om flere store centrale anlæg og mange undercentraler, der alle skal forsyne de lidt over 600 flugtvejs- og paniklysarmaturer i den samlede evakueringsplan for det store Nordea-byggeri.
SNP 1018 200px


Til en overvejende del af flugtvejsbelysningen er der valgt armaturer i et stilsikkert og tidløst design: SL-SNP 1018.1/230/J-ET/SV/LED. Armaturet er kendetegnet ved høj ydeevne, og de sikrer korrekt anvisning af samtlige flugtveje, flugtvejstrapper og parkeringsdæk i bygningen.


På Nordea-projektet har Poul Erik Andersen dannet team med Johnny Stenbryggen fra SafeLights interne salgs- og projektafdeling.

Oktober 2015


 

Zig-Zag sikkerhed

Nordfloj250px

 

Et kæmpe Zig-Zag byggeri tager form og vil – når det står færdigt i 2018 - udgøre Rigshospitalets nye Nordfløj.

Byggeriet opføres i sammenhæng med de øvrige store bygninger på Riget og er en del af landets samlede investeringer i supersygehuse, behandlings- og forskningsmuligheder.


Rigshospitalet står for den ypperste lægevidenskab og de nyeste og mest specialiserede behandlingsmuligheder for patienterne, og med det in mente har byggeprojektets parter også valgt sikkerhedsbelysning.


- Med vores innovative og teknisk bedste produkter er vi i SafeLight a/s blevet valgt som leverandør af det samlede og meget store sikkerhedsbelysningsanlæg i den nye Nordfløj. Vi er meget stolte af at være blevet valgt til at løse et så omfattende sikkerhedsprojekt, udtaler salgsingeniør hos SafeLight a/s Poul Erik Andersen.


Der er tale om store centralanlæg med mange tilhørende undercentraler, der skal forsyne de tusindvis af flugtvejs- og panikbelysningsarmaturer, der samlet set skal sikre, at dette kæmpe store Zig-Zag kompleks kan evakueres sikkert i en nødsituation.


SafeLight a/s har været involveret meget tidligt i projekteringsfasen og bidraget med rådgivning til de komplekse løsninger i den nye Nordfløj. Ud over salgsingeniør Poul Erik Andersen har teamet hos SafeLight a/s bestået af projektleder Stefan Poulsen og adm. direktør Jan Hyldgaard.


September 2015

 


 

Teknisk forstærkning

PeterRasmusen

 

SafeLight a/s har pr. 14. September 2015 ansat Peter Rasmussen, 39 år, som servicetekniker.


Peter er uddannet elektriker. Han kommer fra firmaet Jørn Thrane A/S og han har bl.a. haft ansvar for forskellige projekter samt arbejdet som overmontør på nybyg. Derudover har han udført servicearbejde og arbejdet med fejlfindingsopgaver i industrien og på proces-anlæg.


Peter skal varetage serviceopgaver hos SafeLights kunder i hele landet, men primært i det jyske og fynske. Vi glæder os til at have Peter med på holdet, så vi sammen står endnu stærkere rustet til de tekniske opgaver.


September 2015

 


 

 

Copenhagen Arena

 

 

Copenhagen Arena 350px

 

Den bliver smuk, den nye ROYAL ARENA, som er navnet på Københavns nye superflotte event- og koncertsted. Den åbner for publikum i slutningen af 2016, og der bliver virkelig tale om en bygning, der størrelselsmæssigt og arkitektonisk skiller sig ud og bliver et markant vartegn for hele Ørestaden og København.


Vi er naturligvis sindsygt stolte over, at Safelight's sikkerhedsbelysningssystemer - også i dette markante byggeri - er valgt som den løsning, der skal bidrage til den høje sikring af publikum og ansatte i kritiske situationer.


Omkring sikkerhedsbelysningsanlæg er der tale om flere store centralanlæg, der alle er udstyret med de nyeste features, således Arenaens fremtidige drifts- og vedligeholdesesansvarlige personel kan have tillid til et samlet anlæg, der altid og omgående vil kunne bidrage med en hurtig og sikker evakuering af arenaens publikum og optrædende.


Når det kommer til design af komponenter og armaturer er der også tale om løsninger der på samme tid er elegante og diskrete, og som til fulde opfylder formålet om kraftfuld belysning af flugtveje og entydig skiltning af den store bygnings mange flugt- og evakueringsarealer.


Løsningerne er tilvejebragt i tæt samarbejde med bygningens rådgiverteams og udførende enterprenør. Fra Safelight er det salgsingeniør Poul-Erik Andersen og projektleder Stefan Poulsen, der har stået for rådgivning og projektering til dette flotte nye vartegn i København.


PEA SP

 

 

 

 

 

 

August 2015


 

Tanker fra sommerhuset

PoulEriktanker

 

Poul Erik reflekterer over de tekniske løsninger, som fylder hverdagen i vores branche:

 

Når mange mennesker forsamles om en begivenhed eller et sted, f.eks. en bygning, så har det en årsag.


Det kan typisk være fordi stedet eller bygningen tilbyder en aktivitet, tiltrækker en interesse eller opfylder et behov for varekøb eller underholdning, fremvisning af udstillede genstande eller er rammen om afholdelse af en sports- eller kulturel begivenhed.


Fælles for ovennævnte er, at en stor menneskemængde tiltrækkes til en bestemt lokalitet, en bestemt bygning, enten fordi selve bygningen er flot udført, eller den rummer netop dén aktivitet, vi som interesserede ønsker at være en del af.


For alle ovennævnte typer bygninger gælder, at der forinden har været en arkitekt, der har tænkt stort. Har gjort sig umage, kort sagt udført et flot stykke arbejde.


Sat barren højt.


Nøjagtigt som vi gør i SafeLight a/s, når vi rådgiver og projekterer sikkerhedsløsninger til dygtige og succesfulde arkitekters værker.


Derfor er det ikke tilfældigt, at det er sikkerhedssystemer fra SafeLight, der oftest er indbygget og anvendt i de markante flotte bygningsværker i Danmark, som vi alle kender eller ofte har hørt omtalt som noget særligt.

Flotte museer:
- ARoS. Statens museum for kunst. Den blå Planet. Arken. Danmarks museum for Søfart. Louisiana. Karen Blixen Huset etc.


Stadions/koncertsteder:
- Danmarks nationalstadion PARKEN. Forum. Farum Park. Musikkens Hus i Aalborg etc.


Store, travle butikscentre:
- Frederiksberg Centret. Lyngby Storcenter. Rosengårds Centeret, Rødovre Centrum, City 2, etc.


Når vores unge generation stiler højt, og uddanner sig på de bedste og mest krævende uddannelser foregår det måske på Københavns Universitet, DTU - Danmarks Tekniske Universitet eller Syddansk Universitet, der også anvender systemer og innovative løsninger fra SafeLight.


De mange nye Sygehuse i Danmark, der overalt bygges i disse år, udstyres også med vores gennemtænkte løsninger og produkter, så patienter og ansatte kan opholde sig i trygge rammer.


SafeLight. Fordi vi kan vores fag.


SafeLight. Faglig kompetence i øjenhøjde. Vi er til at tale tekniske løsninger med.


Rigtig god sommer til dig.

Hilsen
Poul Erik

 

Poul Erik Andersen er salgsingeniør hos SafeLight a/s. Han var en af grundlæggerne af firmaet i 1990 og har således netop holdt 25 års jubilæum.


Juli 2015


 

 

Rigshospitalets parkeringshus

Rigets parkeringshus1

 

P-hus med levende lameller

Rigshospitalets nye 21.000 m2 store parkeringshus står klar til ibrugtagning inden længe, og dermed får medarbejderne på hospitalet deres eget P-område med plads til 665 biler. Det skulle gerne give luft og lettere parkeringsforhold for hospitalets øvrige brugere – patienter og pårørende.


Med sine let snoede lameller på facaden bliver det nye P-hus næsten levende at se på i takt med, at man bevæger sig forbi det. Facaderne er allerede blevet kaldt ”De levende lameller”. Det kommer rigtig flot til udtryk på projektleder Tommy Bisgaards foto.

 

Lys og alarm bag de levende lameller

Bag lamellerne på facaden er der 11 forskudte plan, hvor der er etableret sikkerhedsbelysning med over 100 IP65 armaturer til flugtvejs- og panikbelysning, der alle er koblet på en hovedcentral med tilhørende undercentral.


Hertil kommer tonevarslingsanlæg bestående af adskillige varslingstryk, næsten 40 alarmgivere samt centralanlæg til at styre hele varslingsdelen, så brugerne af P-huset på bedste og hurtigste måde kan blive ledt sikkert ud, hvis en kritisk situation skulle opstå. Anlægget idriftsættes i skrivende stund.


Hele opførelsen af Rigshospitalets nye P-hus har kørt efter planen – både økonomisk og tidsmæssigt. Huset er i øvrigt forberedt til at kunne udvides til en kapacitet på ca. 1.000 biler.

 

Ansvarlige i projektet:

Salgsingeniør Poul Erik Andersen

Projektleder Stefan Poulsen, sikkerhedsbelysning

Projektleder Tommy Bisgaard, tonevarsling (foto)

Juni 2015


 

Poul Erik Andersens Jubilæum

 

Den 1. juni 2015 kunne salgsingeniør Poul Erik Andersen fejre 25 års jubilæum i SafeLight a/s, som han var med til at etablere i 1990.


Det blev markeret den 4. juni ved en reception på Restaurant Espehus i Rødovre, hvor Poul Erik strålede om kap med solen og de næsten 100 gæster, der kom forbi for at lykønske på dagen.

 

dsc 0044

dsc 0045dsc 0046dsc 0047dsc 0048dsc 0051dsc 0049dsc 0050dsc 0052dsc 0056dsc 0057dsc 0059dsc 0061dsc 0063dsc 0068dsc 0071dsc 0072dsc 0075dsc 0076

dsc 0077dsc 0079dsc 0081dsc 0082dsc 0083

 


 

 

 

Nyt navn til Twinspot

Twinspot


Der findes ganske mange panikbelysningsarmaturer på markedet, der hedder Twinspot. Det er også en fugl - og såmænd også en fisk, der bærer navnet.


Så hvad skal denne lille lækre sag hedde, hvis den skal skille sig ud fra mængden.

Send os dit forslag til, hvad vores nye Twinspot skal hedde.

 

Dimensioner:

B310 x H205 x D80 mm

Incl. projektører: H345 mm



Udfyld felterne og send - så deltager du i lodtrækning om 3 flasker rødvin. Vi vælger det bedste forslag den 15. august 2015.

 

 

 

COM_REDFORM_No_active_form_found

 

 

 


 

Jubilæumsreception i Middelfart

 

Reception - 25 års jubilæum i SafeLight a/s25 logo 100px loesninger der redder liv

 

Fredag den 29. maj 2015 var en festlig og dejlig dag i SafeLight i Middelfart. Masser af gæster lagde vejen forbi, og vi siger tusind tak for alle besøg og de mange flotte gaver. 


Vores salgsingeniører havde styr på grillen og serverede lækre grillbøffer, pølser og flæskesteg med sprød svær fra Slagteren på Odensevej i Middelfart, ledsaget af lækker kartoffelsalat fra SuperBrugsen i Bramdrupdam. De skænkede fadøl fra Indslev samt kaffe til den helt store kage.



Se indtryk fra dagen her:

 

DSC03126

DSC03128

DSC03129

DSC03136

DSC03134

DSC03141

DSC03146

DSC03150

DSC03138

DSC03151

DSC03130

DSC03154

DSC03166

DSC03173

 

DSC03174

DSC03175

DSC03176DSC03177

DSC03178

DSC03179DSC03181

DSC03185

 

DSC03188

DSC03190

DSC03191

DSC03192

DSC03196

DSC03197

DSC03198

DSC03200

DSC03201

DSC03202

DSC03205

 

Så er der ryddet op, og vi kan tage glade hjem efter en fantatisk dag "på rampen".

 

 

 

Korsbæk på bakken

 

Tre vigtige roller i KorsbækKorsbæk på bakken250px

Med åbningen af Korsbæk på Bakken er det nu muligt for os alle at træde ind i den velkendte og elskede Matador-verden.

 

Vi kan snuppe et par håndmadder serveret af en syngende tjener Boldt på Jernbane Restauranten eller nyde en middag på den mondæne Postgården. Vi kan også opleve Agnes servere for os i den fine stue hos familien Varnæs og håbe på, at Maud ikke har lagt sig.

 

Skulle der gå ild i Lauras komfur og en evakuering bliver nødvendig, er alle foranstaltningerne på plads. SafeLight a/s har leveret sikkerhedsbelysning i særligt Korsbæk-design, talevarslingsanlæg og mekanisk røgudluftning.


Tidssvarende flugtvejsskiltning

Teamet bag Korsbæk-projektet har lagt enorme kræfter i at skabe autentiske kulisser ned til mindste detalje, så vi forsøgte undervejs i byggeprocessen at fremskaffe et stort antal gamle, runde UD-lamper i messing, kendt fra perioden omkring 40'erne.

 

Tilfældigvis var vi involveret i renoveringen af et stort kollegiebyggeri i Valby, hvor der blev nedtaget en mængde gamle originale Vilhelm Lauritzen-designede UD-lamper, - med flotte udstansede skiltefronter. Men i bedste sagfører Skjold Hansen-stil blev denne plan skudt ned, da den strandede på den nyere lovgivning omkring flugtvejsskiltning.

 

Korsbæk VRD250pxTil projektet har vi derfor fremstillet vores velkendte, vandalsikrede VRD-model i et særligt Matador-tidssvarende look til en overvejende del af flugtvejsbelysningen. Print i armaturerne er naturligvis nyeste teknologi.

 

Til panikbelysningen er anvendt et mix af fire forskellige armaturer til hhv. indbygning og påbygning, og udendørs er bl.a. anvendt den meget elegante SL-SN 6204-model.

 

Korsbæk-projektet har været i kyndige hænder hos salgsingeniør Poul Erik Andersen og projektleder Johnny Stenbryggen.

 

PEA JS

 

 

 

 

 

 

 April 2015


 

 

SafeLight a/s 1990 - 2015

25 logo 150px

 

25 år med løsninger, der redder liv og værdier


Siden etableringen 1. juni 1990 har SafeLight a/s udviklet sig til både at være den største og den ældste leverandør af sikkerhedsbelysning til offentlige og private byggeprojekter i Danmark.

Én af de tre stiftere, Poul Erik Andersen, er stadig ansat og i fuldt vigør i SafeLight a/s, og dermed er der to jubilæer at fejre i virksomheden denne sommer.


Gennem sine 25 år har virksomheden oplevet dels en flytning fra København til Middelfart i 2002 og dels et ejerskifte i 2006, hvor nuværende ejer Claus Nissum overtog forretningen.


Det primære forretningsområde i SafeLight har fra starten været sikkerhedsbelysning i form af nød- og panikbelysning. Gennem årene er beslægtede forretningsområder inden for sikkerhed kommet til.


I 1999 blev SafeLight a/s udvidet med løsninger til elektrisk brandventilation, og i 2008 kom talevarsling til i form af Bosch Plena-løsninger. Senest har virksomheden i 2015 udvidet varslingsdelen til også at omfatte tonevarsling.


Vi samarbejder i dag med de fleste rådgivende ingeniører og el-installatører i Danmark og er involveret i en overvejende del af de nye, store byggeprojekter. På leverandørsiden samarbejder vi med store anerkendte producenter i bl.a. Tyskland og Spanien.



Se billeder fra "Reception på rampen" i Middelfart, fredag den 29. maj 2015.

 

Se billeder fra Poul Erik Andersens reception på Espehus den 4. juni 2015.

 


 

Skide godt, Egon!

 

EgonHansen270px


Indehaver af Nødbelysningsservice I/S i Vejby, Egon Hansen, er på mange måder foran sine kollegaer i branchen. Tælleren på dåbsattesten rammer 67 i disse dage, så han er ved at være gammel i gårde, og om et års tid kan han fejre 25 års jubilæum med sin virksomhed.

Vores største web-kunde er også den ældste
Egon har været kunde hos SafeLight a/s fra vores start i juni 1990. Derudover er han den mest flittige gæst i vores webshop, siden den åbnede 2012. Her er han den største målt på både antal ordrer og omsætning.

Vi reddede COP15 sammen
I et årelangt samarbejde opstår der episoder, som ikke sådan lige går i glemmebogen. F.eks. da COP15 skulle afholdes i Bella Center i 2009, hvor al sikkerhedsbelysning naturligvis var klappet og klar – takket være Egons indgående kendskab til stedet samt den omhyggelige planlægning. Lige indtil dagen før åbningen, hvor FN's sikkerhedschef efter sin rundering ikke kunne godkende stedet! Hun fandt det nødvendigt med en del flere flugtvejsarmaturer, end der var projekteret – og i øvrigt godkendt.


Hvad gør en klog mand en søndag eftermiddag, hvor politikere og miljøfolk fra hele verden har kurs mod Bella Center for at deltage i et af de største internationale topmøder nogensinde, FN's klimakonference – COP15?


Egon vidste, at en af SafeLights projektledere hedder Johnny Stenbryggen! Egon finder et mobilnummer og ringer. Hvad Egon ikke vidste var, at Johnny Stenbryggen denne søndag faktisk var på arbejde i Middelfart for at lægge sidste hånd på endnu et omfattende projekt.


Stor var Johnnys overraskelse, da en kunde ringede søndag eftermiddag. Men det blev redningen for COP15, at Johnny kunne ekspedere alle de produkter, som sikkerhedschefen i sidste øjeblik havde krævet. Det hele blev pakket og sendt af sted i taxa fra Middelfart og afleveret til en ventende Egon Hansen.


Forsendelsen skulle som alt andet gennem security control, og nu kunne Egon så bruge sin aften og nat på montering og idriftsætning af det udvidede anlæg, inden han få timer før klimakonferencens åbning afleverede sikkerhedsbelysningen i Bella Center til sikkerhedschefens fulde tilfredshed og endelige godkendelse.

 

Marts 2015

 


 

Det er ualmindeligt smart ...

Sundbyøsterhal

 


Med disse ord indledte Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, sin tale ved indvielsen af den nye Sundbyøsterhal 2 i sidste uge.


Det smarte ligger i, at Dorte Mandrup Arkitekter har lavet en arkitektonisk 3-i-1 løsning, hvor idrætshallen er rykket op på førstesalen med et supermarked i stueplan og boliger oppe på andensalen.


Det er virkelig en smart løsning med optimal udnyttelse af kvadratmeterne i et område, hvor pladsen er knap, og hvor især en ny idrætshal har stået højt på ønskelisten.


SafeLight a/s har projekteret og leveret sikkerhedsbelysningsanlægget både til Sundbyøsters nye idrætshal – og til den store REMA1000-butik i gadeniveau.


Sikkerhedsbelysningen i REMA1000 er projekteret og leveret iht. REMA1000's byggeprogram, som kræver et 230V centralforsynet anlæg med enkeltovervågning af det enkelte armatur. Denne løsning gør anlægget lettere at servicere.


Særlige krav i sportshaller
I hallen og tilhørende flugtveje er der anvendt selvforsynede armaturer med eget batteribackup. Panikbelysningen over selve halgulvet er projekteret efter særlige krav til sportsbelysning (DS/EN 12193), der kræver 5 % af den normale belysning ved strømsvigt. Kombinationsarmaturerne, der er anvendt for at sikre de 5 %, er forsynet via et centralanlæg.


SafeLight a/s har også projekteret og leveret brandventilationsanlægget i idrætshallen.


Det smarte projekt har været lagt i hænderne på salgsingeniør Poul Erik Andersen og projektleder Stefan Poulsen.

PEA SP

 

 

 

 

 


Marts 2015

 


 

De nye kæmper i SafeLight a/s


Nu kan vi præsentere endnu flere kræfter i SafeLight a/s. De to nye medarbejdere kæmper om at komme først i gang med løsninger, der redder liv og værdier.

Brian Thorvig Margrethe Hansen


I salgsstyrken har vi ansat Brian Thorvig, 51 år, som får ansvar for salget af sikkerhedsbelysning, varsling og ABV til offentlige og private virksomheder i Nord- og Vestsjælland. Brian kommer fra en stilling som distriktschef hos Electrolux og er startet i SafeLight den 9. februar.


Pr. 4. februar har vi ansat Margrethe Hansen, 57 år, som intern salgs- og servicekoordinator. Margrethe er uddannet bygningskonstruktør og har med den baggrund været beskæftiget nogle år hos Rådgivende Ingeniørfirma Masanti i Ringe. Oprindeligt er hun udlært elektriker og har været ansat som henholdsvis serviceelektriker, elmontør og projektleder hos Bravida i Odense i 25 år.

Februar 2015


 

Kvæsthuspladsens P-anlæg


Her får lyden en anden farve!Kvæsthuspladsen 250px



Tæt på 400 højttalere er netop sendt af sted til montering i det underjordiske P-anlæg under Kvæsthuspladsen i København.


Inden levering har vi haft de mange højttalere forbi maleren, hvor de har skiftet farve fra den ordinære hvide RAL 9010 til 7038 – Agat grå, som bl.a. Porsche har som standardfarve i sit bilprogram.


De mange højttalere er fra Bosch Plena-serien. De udgør et omfattende talevarslingsanlæg i det 3-etager dybe underjordiske P-hus, hvor de sammen med nogle hundrede flugtvejsskilte og panikbelysningsarmaturer skal hjælpe mennesker sikkert ud af anlægget, hvis en kritisk situation opstår. De anvendte armaturer til sikkerhedsbelysningsanlægget er ligesom højttalerne blevet malet i RAL 7038. Projektet omfatter endvidere løsninger med LED strips i gulvene for indikering af flugtvejene.


Med Kvæsthuspladsen lige ved siden af Skuespilhuset, får København nye og spændende muligheder for at styrke både byliv og kulturliv i området – med byen som kulisse. P-anlægget under Kvæsthuspladsen giver parkeringsmulighed for 500 personbiler og forventes klar til åbning i efteråret 2015.

Læs mere om Kvæsthusprojektet.

Salgsingeniør Poul Erik Andersen og projekteder Stefan Poulsen udgør det styrende team hos SafeLight a/s.

 

PEA SP

 

 

 

 

 

Februar 2015

 


 

Intern Projektleder (El-teknisk baggrund)

 

Kan du håndtere små og store projekter inden for: Sikkerhedsbelysning, varsling og automatisk brandventilation?


Se hele stillingsopslaget på Jobindex.

Bemærk: Vi foretrækker henvendelser fra ansøgere med en el-teknisk baggrund.

 

Vi er 18 friske kollegaer, der venter på din ansøgning.

Mange hilsner fra

SafeLight a/s

Stensgårdvej 21 N

5500 Middelfart

 

02.06.2017


 

BPLS - Presse

BPLS logo lille280px

 

 

 

Anvendelse af kontakt- / armaturskinner / belysningsskinnesystemer i centralt forsynede sikkerhedsbelysningssystemer

 

Der har i en periode hersket tvivl om, hvorvidt skinnesystemer må anvendes til fremføring af spænding til armaturer for sikkerhedsbelysning fra et centralanlæg.

På et møde den 10.12.2014 mellem brancheforeningen BPLS (Brancheforeningen af Producenter og Leverandører af Sikkerhedsbelysning) - og ledende medarbejdere samt fagspecialister fra Sikkerhedsstyrelsen - blev det præciseret og fastslået, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har godkendt disse systemer og at Sikkerhedsstyrelsen ej heller vil eller kan godkende sådanne systemer til brug for fremføring af spænding fra centrale sikkerhedsbelysningsanlæg til armaturer for sikkerhedsbelysning.

Det blev også præciseret, at standarden DS/EN 60598-2-22 for et sikkerhedsbelysnings-armatur ikke vil kunne anvendes alene i forbindelse med en evt. vurdering af lovligheden / egnetheden af et armaturskinnesystem til dette formål.

Det blev fastslået af Direktør Lizzi Krarup Jakobsen fra Sikkerhedsstyrelsen, at Sikkerhedsstyrelsen ikke har ændret praksis og at lovgivningen i forbindelse med centralt forsynede løsninger til sikkerhedsbelysning er uændrede. Det vil sige at

     • Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 805 stadig skal følges.

     • Sikkerhedsstyrelsens skrivelse af september 2009 stadig er gældende
       http://www.sik.dk/Global/Publikationer/Artikler/Artikler-fra-Electra/2000/Regler-for-noedbelysning- September-2000


     • Sikkerhedsstyrelsen har været med i udarbejdelsen af DBI vejledning 34.

Dette betyder, at kontaktskinner og andre belysningsskinnesystemer, skal opfylde de samme brandkrav, som der stilles til funktionssikre kabler, IEC 60331, og at dette skal kunne dokumenteres ved en test udført af et godkendt prøvningsinstitut.


Derved opretholdes de nuværende krav til personsikkerhed og evakueringsmuligheder i de bygninger hvor bygnings- og brandmyndighederne kræver dette.

December 2014

 

Brancheforeningen BPLS er stiftet i 2002 og har til formål at optimere sikkerheden i danske byggerier og fremme dialogen med offentlige myndigheder omkring lovgivning. Medlemmer af brancheforeningen er virksomheder, som har sikkerhedsbelysning som hovedprodukt. Medlemmer af BPLS er UniPoint A/S (formandskab), SafeLight A/S, ExitZone ApS og SafeExit A/S

 

BPLS - Brancheforeningen for Producenter og Leverandører af Sikkerhedsbelysning

Industriparken 19, Lind, 7400 Herning

 


 

 

Tryg juleshopping i FRB.C

FRB center450px

 

 

 

 





Kunder i det ombyggede Frederiksberg Center kan trygt tage på juleshopping her i december.

Centeret bliver superflot efter om- og tilbygningen, der er sket i etaper over flere år. Femte og sidste etape af om- og tilbygningen af centeret afsluttes først i foråret 2015, men alt sikkerhedsbelysning er kommet på plads og idriftsat i takt med etapernes færdiggørelse.

Samarbejdet omkring flugtvejs- og panikbelysningen er en langvarig proces i et bygningsprojekt af denne størrelse. De indledende øvelser fandt sted i september 2010, men først i efteråret 2013 var første etape af ombygningen klar til at blive forsynet med flugtvejs- og panikbelysning.

Kombi med almenbelysningen
Hele centerets sikkerhedsbelysning styres og overvåges centralt fra 3 store CPS-anlæg. Dele af almenbelysningen anvendes også som panikbelysning således, at armaturerne er nødforsynede fra de tre store CPS-anlæg med batteri back-up samtidig med, at de altså fungerer som helt almindelig belysning i hverdagen.

Undervejs i det lange projekteringsforløb blev samarbejdet udvidet til også at omfatte Automatisk Brandventilation (ABV), og dermed kom ABV på tegnebrættet. En spændende udfordring som endte med levering af en ABV-central af omfattende dimensioner, brandmandspanel med 5 zoner og flere tillægstavler.

Der er således sørget for sikkerheden på både nødbelysningen og brandventilationen i det store, flotte indkøbscenter centralt på Frederiksberg. Styrmænd på opgaverne har været hhv. salgsingeniør Poul Erik Andersen, projektleder Johnny Stenbryggen og teknisk chef Rico Jørgensen.

 PEA RJ JS

 

 

 

 

 


Vi har et rigtig godt samarbejde med store indkøbscentre i Danmark, bl.a.:

  • City Vest, Brabrand
  • City2, Taastrup
  • Sct. Mathias Centret, Viborg
  • Veri Centret, Risskov
  • Lyngby Storcenter
  • Rosengaardscenteret, Odense
  • Rødovre Centrum
  • Friis Shopping, Aalborg
  • Randers Storcenter

 


 

VIA LED paniklys imponerer

 

VIA LED 460px

 


Minimalistisk og innovativt design
Ekstremt effektivt paniklys
På næsten ingen plads


Med VIA LED introducerer vi et nyt koncept inden for panikbelysning, hvor projektering med traditionelle armaturer hører gårsdagen til, og hvor nye muligheder åbner for unikke, smukke, plads- og energibesparende løsninger.


Én model er udviklet til at give maksimalt lysudbytte i gange og korridorer. En anden model spreder lyset i større rum og arealer.


Et udsavningshul* på bare 45 mm er nok til at tage en af verdens mest moderne og mest effektive paniklys-teknologier i brug.

*) I nedsænket loft.


VIA LED areal skygge 250px


Skal du projektere panikbelysning med faste lofter, kan du vælge VIA LED til påbygning. Også her får du mulighed for virkelig elegante løsninger med ekstremt lysudbytte.


Målene er 140 x 140 mm og højden er bare 38 mm. Inde i boksen er den samme innovative teknologi som i indbygningsmodellen, og som den spanske udvikler og producent Normalux med rette kan være stolt af.


VIA LED paniklys med autotest

Både indbygnings- og påbygningsvarianterne fås med eller uden autotest. Den automatiske selvtest udføres hhv. hver uge og én gang årligt. Evt. opståede fejl på armaturet aflæses nemt via en blinkende indikator.

Gå til VIA LED armaturerne her.

 


 

3 stærke kort

 

Vi har mandet kraftigt op i SafeLight a/s og glæder os over at byde velkommen til vores tre nye kollegaer.

 

Lars Marck Tommy460px

 Fra venstre: Lars Johansen, Marck Gabriel Hansen og Tommy Bisgaard.

 

Lars er ny servicetekniker, som skal rundt i landet og servicere sikkerhedsbelysningsanlæg, talevarslingsanlæg og ABV-anlæg hos vores kunder. Lars er 47 år og har en baggrund som automatikmekaniker. Udover mange år hos Carlsberg har Lars også været ansat i LEGO og senest hos Coop Danmark i Odense.

 

Marck er ligeledes ny servicetekniker og han er allerede godt inde i arbejdet med at servicere SafeLights anlæg ude hos kunderne efter nogle ugers vikariat hos os. Marck er 35 år og uddannet elektriker. Han har sin erfaring fra opgaver på de store verdenshave for Danish Fire and Safety samt fra KJ El-Service og Siemens Wind Power.

 

Tommy er ny projektleder i vores interne salgs- og projektafdeling. Tommy er 39 år og uddannet Cand. Negot fra SDU og er efterfølgende uddannet elektriker. Han har tidligere været ansat hos Vestas Wind Systems, Bravida og senest hos Brdr. A&O Johansen.

 


 

Ny ledelsesstruktur i SafeLight a/s

 

SafeLight a/s ændrer ledelsesstruktur

Direktør og ejer Claus Beyer Nissum bliver bestyrelsesformand

 

En længe planlagt omorganisering af ledelsesstrukturen i SafeLight a/s er nu gennemført. Ejeren siden 2006, Claus Beyer Nissum, fratræder som administrerende direktør for at hellige sig pladsen som bestyrelsesformand. Salgschef siden 2007, Jan Hyldgaard, er ny direktør og overtager det daglige ledelsesansvar i virksomheden.


Som bestyrelsesformand udgør Claus Beyer Nissum den nu kun to-mand store bestyrelse sammen med nyudnævnte bestyrelsesmedlem Per Møller Hansen. Den interne ledergruppe i SafeLight a/s består som hidtil af Claus Beyer Nissum, direktør Jan Hyldgaard og teknisk chef Rico Jørgensen.


Den ændrede ledelsesstruktur er en konsekvens af den situation, som indehaver Claus Beyer Nissum pludselig befandt sig i, da han i efteråret 2012 fik en blodprop i hjernen og ikke siden har følt sig 100% som den rette kraft til at videreudvikle SafeLight a/s og de forretningsområder, der er planlagt at vækste på.


Den nye organisation er blevet fejret med en festlig tur på  kokkeskole for hele personalet, hvor fornem gourmetmad blev skabt gennem effektivt teamwork på tværs af organisationen.


Oktober 2014

 

ClausNissum Jan
Claus Beyer Nissum
Ejer og bestyrelsesformand       

Jan Hyldgaard
Direktør

   


 

Tosset med lys


En gang var lys bare belysning. I dag spiller lyset en væsentlig rolle i hverdagen, i hjemmet og på arbejdspladsen, hvor lys er en vigtig faktor for medarbejdernes trivsel.

Psykiatrisk 470px

 

I Region Syddanmark går man så vidt som til at bruge lys i behandling af patienter i psykiatrien. I projekt Lys i Psykiatrien benytter regionen sig af aktivt lys med dynamisk lysstyring til gavn for såvel patienter i behandling som personalets trivsel i regionens helt nye psykiatriske center i Middelfart.


Sikkerhedsbelysningen i det psykiatriske center er ganske omfattende men indgår naturligvis ikke som en del af det aktive lys i behandlingen. Byggeriet er så stort, at antallet af flugtvejs- og panikarmaturer har rundet 600 stk. Med én hovedcentral styres de mange armaturer ved hjælp af seks undercentraler projekteret i hele byggeriets kælderniveau.


Manuel aktivering af moderne sikkerhedsbelysning
Mens der i alle områder og afsnit er anvendt gængse plastarmaturer til panikbelysning SN-2518 med normaldrift, er der til både de åbne og de lukkede områder valgt vandalsikrede flugtvejsarmaturer VRD, som ikke lyser konstant lige som i alle andre bygningstyper. Hvert af de lukkede afsnit har egen vagtstue, og hvis en kritisk situation opstår i et af disse afsnit, lyser flugtvejsarmaturerne først op, når de aktiveres af en person i den respektive vagtstue. En sådan aktivering låser samtidig dørene op i de lukkede afsnit.


Flugtvejs- og panikbelysningen er koblet sammen og tilsluttet på de samme kabler og strømkredsafgange, hvilket har gjort det muligt at reducere antallet af installationer. Projektets størrelse har betydet, at armaturer og centraler er leveret i etaper over næsten to år. Det samme gælder indvielse og ibrugtagning, som er sket etapevis, og den endelige indvielse af Psykiatrien i Region Syddanmarks nye samlede center i Middelfart fandt sted den 16. juni i år.

Vi har tilsvarende anlæg og udstyr pakket og klar til at blive sendt til Psykiatrien i Region Sjælland i Slagelse i de kommende uger.

Claus Juul Christensen og Stefan Poulsen har stået for projektet hos Psykiatrien i Region Syddanmark i Middelfart.

CJC SP

 

 

 

 

 

 

Middelfart, 31. oktober 2014

 


 

Hvis 2.000 studerende skal råbes op!

 

SDU 250pxImponerende universitet i Kolding


Syddansk Universitet har i september 2014 indviet sit imponerende nye byggeri Kolding. Bygningen er tænkt som en slags vartegn for byen og er i øvrigt en del af Design City Kolding.

Man skulle tro, der var basis for fede fester med fed lyd på det nye tre-kantede universitet. Med knapt 400 indbyggede højttalere vil det nok være muligt at skabe lyd, der kan høres ud i den fjerneste krog i den spritnye 6-etager høje SDU-bygning i Design City Kolding, og det er da også lykkedes.

Det er dog hverken disco eller techno, højttalerne er beregnet til. Højttalerne, der er integrerede i lofterne, kommer kun i brug ifm. varsling, hvis en kritisk situation skulle opstå og en effektiv evakuering er nødvendig.

Salgsingeniør Claus Juul Christensen og projektleder Johnny Steenbryggen har stået for det store projekt på Syddansk Universitet. Samme team står også for levering af talevarsling til SDU's nye genbo, "Kolding HF & VUC" i Design City Kolding.

CJC JS